Ydmygende behandling udløste ikke patienterstatning til Sara: Nu vil flertal have eftersyn af loven | Indland


Flere partier i Folketinget kræver nu, at reglerne for patienterstatning i det danske

sundhedsvæsen

bliver lavet om.

Det sker efter, at P1 Dokumentar og P1 Orientering for nyligt kunne fortælle, at flere patienter har fået afslag på erstatning fordi det, de blev udsat for af deres behandler, var for groft til, at de kunne få erstatning efter de nuværende regler.

– Der er et hul i lovgivningen. Det bør ikke være skadens grovhed, der afgør, om der kan udbetales en erstatning. Det bærende princip bør være, at Patienterstatningen dækker de skader, der er blevet påført under behandlingen af en autoriseret sundhedsperson, siger Enhedslistens sundheds- og psykiatriordfører Peder Hvelplund til P1 Orientering.

Udover Enhedslisten mener SF, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre også, at loven skal ændres. De mener, at en sag som ‘Saras’ i fremtiden bør udløse erstatning:

Sara er ikke kvindens rigtige navn. Af hensyn til hende og hendes børn har

DR

valgt at anonymisere hende.

Selvom Saras psykolog er kendt skyldig i både by- og landsretten for groft at have misbrugt hendes behandlingsmæssige afhængighed til at udsætte hende for ydmygende behandling – herunder seksuelle

overgreb

– har hun flere gange fået

afslag

på erstatning hos Patienterstatningen.

Begrundelsen fra Patienterstatningen lyder:

”Psykologens grænseoverskridende adfærd udgør efter vores opfattelse en abnorm handling, der har påført dig en krænkelse, men ikke en skade i klage- og erstatningslovens forstand. Det forhold, at den strafbare handling udspringer af en behandlingsrelation gør ingen forskel”

Men abnorme handlinger, som den Sara oplevede, bør i fremtiden udløse erstatning, lyder det blandt andet fra Radikale Venstre.

– Det er svært at få øje på, hvor

retssikkerheden

er for den enkelte borger, hvis en skade kan blive for grov og abnorm til, at man kan få erstatning, siger

retsordfører

for Radikale Venstre, Kristian Hegaard.

41 borgere fik afslag

Flere partier mener også, at man skal se på, om man i højere grad skal kunne få erstatning for psykiske skader, der opstår som følge af den behandling, man modtager hos psykologen.

Ifølge et svar fra Patienterstatningen til P1 Orientering afgjorde Patienterstatningen i perioden 2009 til november 2019 i alt 41 sager, hvor patienter klagede over psykologers behandling, som de mente havde været skadelig.

– Det lyder meget mærkeligt med 41

afslag

i 41 sager. Vi vil derfor have en redegørelse fra regeringen og høre, om regeringen mener, der er brug for et serviceeftersyn af reglerne, siger Venstres socialordfører Marie Bjerre.

Dermed tegner der sig et flertal for at gennemgå loven.

Ifølge Patienterstatningen blev alle 41 sager

afvist

, fordi der er “tale om et speciale, hvor risikoen for skader må anses for lille, idet behandlingen primært er samtaler”.

De partier,

DR

har været i kontakt med, understreger, at der skal være klare regler for, hvordan man dokumenterer psykiske skader som konsekvens af behandling hos psykologer.

– Det er klart, der kan være dilemmaer, der må afklares i forhold til

dokumentation

af om psykiske skader kan relateres direkte til behandlingen, men det kræver en drøftelse, også med de berørte faggrupper, om vi kan lave en forsvarlig afgrænsning. Derfor vil jeg nu bringe emnet op overfor ministeren, så vi kan få en politisk drøftelse, siger Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Svært at få erstatning gennem retten

DR

har forsøgt at få en kommentar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) for at høre, om ministeren mener, at loven bør laves om, så meget grove sager om “abnorme handlinger” også udløser erstatning.

DR

har modtaget et skrifligt svar med sundheds- og ældreministeriet som afsender, hvor det ikke fremgår, hvad ministerens holdning er.

I svaret skriver ministeriet blandt andet:

– Generelt kan vi oplyse, at patienter kun kan tilkendes erstatning for tab efter skader som følge af behandling i

sundhedsvæsenet

. Patienterstatningen tager ikke stilling til forhold, der hører under straffeloven. Det hører under domstolene, skriver sundheds- og ældreministeriet.

Ifølge lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen er det dog langt fra altid, at man som patient kan få erstatning ved domstolene.

Lektoren peger på, at der er sager, hvor sundhedspersoner udviser grænseoverskridende

adfærd

og udnytter behandlingsrelationen over for deres patient, men uden at der nødvendigvis ligger et klart strafbart forhold, som vil kunne udløse erstatning i retten.

Derfor er det reglerne for Patienterstatningen, der er relevante at se på, mener han.

– I Patienterstatningen er der adgang til erstatning, som sikrer patienterne en bedre beskyttelse og retsstilling. Man har blandt andet skabt Patienterstatningen, fordi der var et ønske om at flytte sagerne fra domstolene, fordi det var svært for patienterne at løfte beviset for, at sundhedspersonen havde handlet strafbart. Samtidig ønskede man at give en nemmere adgang til erstatning. Det vil derfor være oplagt at se på om reglerne her sikrer patienter tilstrækkeligt, siger lektor Kent Kristensen.

Sara fik afslag af Patienterstatningen både før og efter retssagen. I retssagen mod psykologen fik hun tilkendt erstatning, men ifølge hende var det langt fra tilstrækkeligt til at dække de omkostninger, hun havde haft ved at gå hos ham.

Sara har derfor anket Patienterstatningens afgørelse til Ankenævnet for Patienterstatningen og til Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser.



Source link