Professor advarer mod snarlig genåbning af nattelivet: ‘Jeg er faktisk lidt bekymret’ | Indland


Og ifølge Søren Riis Paludan medfølger der en endnu større risiko for smitte, hvis man lader barerne have åbent hele natten.

– Vi ved, at der er sammenhæng mellem, hvor lang tid man har kontakt, og hvor mange kontakter man har og smitteudbredelse. Og der må man sige, at det betyder noget, om en bar har åbent fra 22-24 eller fra 22-05.

Flere åbne timer vil medføre mere smitte

Det handler især om, at jo længere du er i byen, jo flere kontakter til fremmede vil du have.

– Der er også risiko for, at man smitter mere, hvis der også er alkohol involveret, som der typisk er, og så bliver kontakterne også lidt tættere ud på de små timer. Så der er god grund til at holde lidt igen med at holde åbent i de små timer, siger Søren Riis Paludan.

Holder du en privat fest, må du gerne feste igennem hele natten. Og logikken bag forskellen på private fester og barer og natklubber handler om smittekæder.

– Ved private fester vil det typisk være folk, der i forvejen har relation til hinanden. Måske omgås de dagligt eller tæt på dagligt, og dermed er de i samme smittekæde. Det er ikke tilfældet ved barer, hvor der bliver skabt mange nye smittekæder, siger Søren Riis Paludan.

Den seneste tid er der sket en væsentlig stigning i antallet af dagligt nye smittede med coronavirus i Danmark. I starten af juli lå tallet de fleste dage på omkring 10-15 nye smittede.

Men tallet er siden steget og steget, og der i går blev registreret 91 nye smittetilfælde.

Genåbningens fase 4

  • Den 7. maj blev regeringen og Folketingets partier enige om en plan for de næste faser af genåbningen af Danmark, efter man havde åbnet for skoler og dagtilbud.

  • Fase 2, fase 2,5 og fase 3 er blevet rullet ud i løbet af de seneste måneder.

  • Fase 4 skal træde i kraft i løbet af august, og mens dele af planen allerede er åbnet før tid, blandt andet fitnesscentrene, må natteliv og spillesteder stadig væbne sig med tålmodighed.



Source link