ANALYSE Hvor naiv må man være, når man får milliongaver af sin mor? | Indland


Forskellen er, at der ikke er blevet rejst tiltale for

hæleri

i de sager, fordi man har vurderet, at de nære

pårørende

ikke vidste noget om forbrydelsen.

Hvad har børnene vidst?

Det

afgørende

er, hvad Britta Nielsens børn har vidst om de mange penge.

Når man har siddet i retssal 303 i Retten i Glostrup, kan man godt sige, at de tre søskende har virket naive.

Men jeg og alle andre har også siddet i retten med en sikker viden om, at deres mor er en dømt storsvindler.

Og at der ikke fandtes nogen nævneværdig arv fra deres far, som Britta Nielsen ellers fortalte sine børn.

Det store spørgsmål er, hvordan Jimmy, Samina og Jamilla Hayat i løbet af 11 år kan have modtaget mere end 50 millioner kroner fra deres mor – uden præcist at vide, hvor pengene kom fra?

Retten skal forsøge at hoppe ind i hovederne på de tre hæleritiltalte for at vurdere, om de på nogen måde har haft en mistanke om svindelnummeret.

Det er nemlig ikke ulovligt at modtage millioner fra sine forældre. Det kan være, man skal betale

skat

af pengene, men det er noget andet.

Man kan kun blive dømt for

hæleri

, hvis man har haft en eller anden viden eller mistanke om, at de penge, man har fået, stammer fra kriminalitet.

‘Høreværn for at overdøve alarmklokker’

Anklagemyndigheden

påstår ikke, at Jimmy, Jamilla og Samina Hayat har haft en aktiv viden om Britta Nielsens

svindel

, men siger, at “de må have haft høreværn på for at overhøre alarmklokkerne”.

Deres mor var offentlig ansat, og deres far havde et middellønnet job på Carlsberg.

De boede i Hvidovre, ikke i Hollywood, lød det fra

anklagemyndigheden

.

Anklagerne sagde også, at når noget ser ud som om, det er for godt til at være sandt, så er det som regel også sådan, det er.

– De tre tiltalte bliver

omtalt

som børn, men retten skal huske, at de er voksne mennesker, sagde anklager Kia Reumert og Lisbeth Louise Jørgensen i deres afsluttende procedure.

Hvis man som voksen lever af sin mors penge – og det har de gjort – skal man vide, hvor pengene stammer fra. Uden at

anklagemyndigheden

præcis kunne sige, hvad de skulle have gjort.

Forsvarere: Hun snød sine egne børn

Men har de også vidst eller bestemt formodet, som det hedder i

anklageskriftet

, at mor Brittas penge stammede fra kriminalitet?

Nej, siger de tre

forsvarsadvokater

. De har intet vidst.

De har spurgt deres mor, hvor pengene kom fra. Deres fejl er, at de troede på hende, har det lydt fra de tre voksne børns

forsvarsadvokater

.

Forsvarerne kan heller ikke forstå, hvordan Britta Nielsens børn skulle kunne

gennemskue

deres mors

svindel

, når ingen andre gjorde.

Med undtagelse af en enkelt indberetning fra Danske Bank til

bagmandspolitiet

i 2012, er der ingen, der har undret sig over de massive pengestrømme fra

Socialstyrelsen

til Britta Nielsens privatkonto.

– Britta var en kold og kynisk bedrager. Hun var dygtig til at snyde sine omgivelser. Hun snød naboen, veninder, banken, mandens kolleger, egne kolleger,

statsrevisorerne

og sin chef. Er det så urimeligt at antage, at hun også har snydt sine børn?, sagde advokat Peter Secher i sine afsluttende bemærkninger i sidste uge.



Source link